Regler for Fælleshus / gæsteværelse Udskriv

Fælleshuset med lokale og gæsteværelse er udelukkende forbeholdt beboerne i Ådalsparken. Brug af lokale og/eller gæsteværelse til beboernes private formål kan ske efter følgende principper og betingelser:

(Godkendt på den stiftende generalforsamling den 27. februar 2006)

(På generalforsamlingen den 21. juni 2012 blev godkendt ændret lejegebyr)

 

  1. Lejere af fælleslokalet har fortrinsret til leje af gæsteværelset.
  2. Denne fortrinsret forudsætter, at lokalet er bestilt senest 2 mdr før lejedatoen, og at værelset er bestilt samtidig. Udlejning af gæsteværelset separat kan derfor tidligst bekræftes 6 uger før den ønskede lejedato.
  3. Gæsteværelset kan maksimalt lejes for 3 sammenhængende dage.
  4. En reservation af lokale og/eller gæsteværelse har først effekt, når betaling er indgået.
  5. Leje af lokale gælder for et døgn regnet fra kl. 10.00 til kl. 22.00 koster 250 kr. + Depositum 500 kr.
  6. Leje af lokale for en weekend regnet fra fredag kl. 10 til søndag kl. 22 koster 800 kr. + Depositum 500 kr.
  7. Leje af gæsteværelse gælder for et døgn regnet fra kl. 11.00 til kl. 11.00 koster 150 kr. + Depositum 200 kr.

 

  1. Lejer er ansvarlig for, at lokale og/eller gæsteværelset afleveres i rengjort stand og med inventar og udstyr i ubeskadiget stand.
  2. Rengøring vil blive foretaget for lejers regning, såfremt lokale/gæsteværelse afleveres med manglende/utilstrækkelig rengøring. Lejer vil ligeledes skulle erstatte beskadiget inventar og manglende udstyr / service.
  3. Depositum tilbagebetales, når det er konstateret, at lokale/værelse er tilbageleveret i rengjort stand og der ikke er konstateret beskadigelser eller mangler.
  4. Ved aflysning af leje af lokale/gæsteværelse efter betaling er sket (dvs. lejemålet er bekræftet) tilbagebetales lejebeløb og depositum med fradrag af 100 kr.
  5. Beboerne, der overtræder betingelserne, herunder lejer af huset på vegne af ikke-beboere kan ikendes karantæne med hensyn til leje af lokale/gæsteværelse. Grov tilsidesættelse af betingelserne og af de foreliggende ordensregler for brug af fælleshuset medfører, at vedkommende lejer (husstand) ikendes karantæne med hensyn til fremtidig leje af fælleshuset.
Supplerende bemærkninger: Der er intet til hinder for, at fælleshuset kan udlejes med kortere varsel end 2 måneder, såfremt det er ledigt. Det gælder også for gæsteværelset. Ved reservation indbetales depositum og lejebeløb, enten via netbank eller ved personlig henvendelse i Handelsbanken, Torvet 7, 3600  Frederikssund. På foreningens konto nr. 6302-1579213. Beløbet skal indbetales inden den anførte frist for at reservationen kan opretholdes. Er beløbet ikke indgået umiddelbart efter fristens udløb betragtes reservationen som annulleret. Vedkommende underrettes herom. Ved lokalets / gæsteværelsets overtagelse er det vigtigt, at man sikrer sig, at de foreligger i rengjort stand, at inventar m.v. ikke er defekt og at der ikke er mangler. Såfremt dette ikke er tilfældet, noteres mangler og afleveres til Kirsten i 12, 1.tv.